fredag den 22. januar 2010

Så blev det min tur!!! Jubii


Jeg har vundet en award af : Tulle`s Klædeskab



Som skrev: Den første skal gå til Æblekinder. Jeg elsker dine små søde kommentarer, som kan få selv den værste dag, til at se lysere ud.



Tusind tak for awarden og de søde ord!



1. Det der betyder allermest for mig er min elskede mand Niels, og vores dejlige børn Noah og Malou. Jeg vil gøre alt for min familie og venner.

2. Jeg er uddannet lærer, og har arbejdet på en kostskole for anbragte børn/og samtidig en efterskole i 5 år, hvor jeg primært underviste i dansk, engelsk, billedkunst, drama, i de ældste klasser. Da jeg fik Noah, passede det desværre ikke at være kost/efterskolelærer på grund af weekend vagter og aften vagter. Så jeg kom i folkeskolen,(stadigvæk i overbygningen) fik endnu flere eksamensfag….. Blev mor til Malou, og følte at weekenden næsten kun blev brugt til at rette opgaver, så jeg søgte et nyt job som UU-vejleder, og har nu været vejleder i snart 6 måneder, og elsker det! (Jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde at jeg savner at undervise, men savner ikke at rette stile, diktater og andre herlige ting, og elsker at jeg har fri når jeg kommer hjem.

3. Jeg elsker musik, teater/film og savner at stå på en scene og ”fyrer” den af! Jeg har spillet en masse teater og musicals, sunget siden jeg kan huske.. i flere kor. Desuden har jeg sunget i to bands, har kunnet spille guitar- men er længe siden

4. Elsker at være kreativ, når der er tid til dette, maler, laver decoupage, smykker, elsker at sætte gamle møbler i stand, at gå på loppemarkeder. Jeg bliver enormt inspireret af jer kvinder, der syr, strikker og hækler og ”lapper” det i mig, men har ikke været modig nok til at prøve…har også temperament.

5. Jeg er A-menneske, når jeg sover længe er det til klokken 7…( noget min mand sætter pris på)

6. Jeg er et glad og positivt menneske, siger min mening ”En spade er en spade” Kommer ikke med gode råd (med mindre jeg bliver bedt om det), folk tror af en eller anden årsag at jeg har styr på alt (ret træls), dem der kender mig rigtig godt, ved jeg er en følsom pige.

7. Tja …har et eller andet med ”Matador” elsker elsker elsker og kan alle 24 afsnit udenad! Har dem ikke på dvd, men har set dem alle gange de har været sendt i tv. Desuden elsker jeg alle engelske krimier, især Frost.





Nu til det svære ( og I har sikkert fået den før)



Mette B: Jeg læser din blog hverdag, elsker din hudløse ærlighed, din kreative sysler, du skriver altid en lille kommentar og virker som et rigtig dejligt og fantastisk menneske!



Grundglad: Jeg elsker din måde at skrive på, de emner du tager op, jeg griner og græder og kan se det hele for mig! Du har noget med ORD, om det er på ” Togtur” ”grineflip og brøl” osv. Du er sgu en skøn ”dame”.



Losarinas mor. Søde Miri- Elsker din tolkning af hverdagen, gennem fine billeder, og kommentarer, og så er jeg så glad for mit fine Penalhus, som er med mig hver dag!



Tulle`s Klædeskab tja må man det… Here goes: Jeg er vild med dine malerier, du er rigtig god til farver og søde motiver, og har en evne til at male malerier, der gør en lidt ”glad i låget”



Tja det blev til fire awards fra mig!



Jeg siger tusind tak til FASTER METTE for hjælpen med at linke- hvis det ikke virker er det MIN skyld er lidt af en IT-TUMPE.

5 kommentarer:

  1. Og det er en kendsgerning JEG ER EN TUMPE!
    DET VIRKER IKKE!

    SvarSlet
  2. Tak for awarden! Jeg har jo allerede skrevet, men du kommer lige på som giver i min sidebar.

    Når du skal linke i et indlæg skriver du fx "Faster Mette" og markerer det med musen, så det er aktivt.
    I bjælken, hvor du kan sætte billeder ind å'så'n er der en knap, du kan trykke på: Link. Den er blå og understreget.
    Når du trykker på link kommer der et vindue frem, hvori navnet, du vil linke til, står øverst og feltet nedenfor er tomt (dog med http).
    I dette felt skal du kopiere linkadressen, Her vil det være http://fastermette.blogspot.com/
    Så trykker du ok, og så skulle det virke.

    Håber det kan hjælpe :)

    SvarSlet
  3. 1000 tak !
    Jeg er sørme så glad for du tænkte på mig :-)
    Det var dejligt at lære mere om dig- du er altså en spændende og dejlig kvinde.
    Jeg har skrevet mine 7 og synes det var noget af en opgave :-)
    Og ved du hvad- jeg bliver SÅ glad over at du er glad , for det penalhus :-)
    Håber mette b fik forklaret dig det der link halløj. Hver gang , jeg har et computerproblem, kontakter jeg min IT-ansvarlige... aka- yngste datteren :-) Hi hi !

    SvarSlet
  4. Kære Heidi. Tusind tak for dine fine ord - jeg er meget glad for, at du læser med hos mig og kommenterer i ny og næ.

    Du er altid så dejligt positiv - også på din egen blog; jeg kigger oftere ind, end jeg får kommenteret - men jeg følger altså med! :-)

    Rigtig god weekend til dig og dine

    SvarSlet
  5. Tusind tak Mette Vil prøve at kigge på det i morgen! Er virkelig en tumpe :)

    Miri Tusind tak og i lige måde!
    Må være rart at have en datter der kan hjælpe :)

    Kære Toni det var så lidt! og tak fordi du holder øje med mig :)

    Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig weekend!

    SvarSlet

Ægte Retro

Ægte Retro
Min datter i min gamle kjole fra 1974