lørdag den 26. marts 2011

Slukker du for lyset mellen 20.30-21.30

Det gør vi....
Der skal spilles backgommon og spises guf

Hvad er Earth Hour?


Earth Hour er en global klimabegivenhed, organiseret af WWF Verdensnaturfondens internationale netværk. Èn time om året slukker millioner af mennesker og tusindvis af virksomheder og kommuner kloden rundt lyset for klimaet, som et symbolsk signal og en stærk, fælles appel til verdens ledere: Verdens befolkning kræver hurtig og seriøs handling mod klimaforandringerne – inden det er for sent.



Earth Hour startede i Australien i 2007. Siden har kampagnen spredt sig til en stor del af Jordens lande og er i dag verdens største klimakampagne nogensinde. I marts 2010 nåede kampagnen ud til en milliard mennesker på verdensplan, og lyset blev slukket i over 4000 byer i 128 lande i et fælles opråb for planetens fremtid.



Den 26.marts 2011 kl. 20:30 går den mørke time Jorden rundt igen. Klimauret tikker højere end nogensinde før og udfordringerne er ikke blevet mindre. Tværtimod viser nye rapporter fra FN’s klimaforskere, at klimaet forandrer sig endnu hurtigere end oprindeligt antaget. Og jo længere vi venter med at gribe ind, jo sværere og dyrere bliver det at vende udviklingen og forhindre klimaforandringernes alvorlige konsekvenser.



I lyset af de svage resultater, der er blevet opnået til internationale klimaforhandlinger, er det derfor afgørende, at verdens befolkning er vedholdende og viser deres ledere, at de ikke kan løbe fra deres ansvar. Som verdens største klimakampgange giver Earth Hour klodens borgere en enestående mulighed for at sende en stærk, fælles appel til deres ledere for at skubbe på i den rigtige retning.



Vær med til at slukke lyset den 26. marts og lad statslederne se, at verdens befolkning ikke giver op før de nødvendige beslutninger er taget. Der er ingen planet B – det er nu, der skal handles!

1 kommentarer:

  1. Vi havde slukket fra 20.45 og resten af aftenen :o) Men det gør vi nu ofte. Sidder bare i få stearinlys' skær.

    SvarSlet

Ægte Retro

Ægte Retro
Min datter i min gamle kjole fra 1974