tirsdag den 30. marts 2010

Fedt er det ikke noget man sier fra....?

Hmm altså min værste fjende i dette rygestop er VÆGTEN - nu går det lige så godt...har faktisk ikke lyst overhovedet til at ryge ( JO når man står med en kæmpe mojitos i hånden - ville det da være meget hyggeligt)

Nu ved jeg godt at der måske (OK DET ER DER) "røget" noget mere chokolade ned end der "plejer"- hmmm men i denne påsketid er det svært (Bogø chokolade - Antonberg Chokolade) ja undskyldninger er der nok af....men når det så er sagt.....har jeg taget 4 kg på (måske lyder dette ikke af meget for dig- men når man ikke kan lukke sine bukser, er det et problem).

HMMM hvis jeg havde 13.995 kr kunne jeg få træning af Anna Bech som de kendte, bla. Paprika Steen (hvis du så Zulu Award, ved du hvor lækker hun så ud)  Iben H og Casper K  er vist også nogle af hendes klienter.
Men jeg er for nærrig til dette.
Nå men der er vel ikke andet at gøre end at komme i gang, med motionen og droppe chokoladen....mit stofskifte er helt i bund (har det været siden jeg fik børn, men er nu IKKE-eksisterende).....TRÆLS

Har meldt mig til Alt for damerne løbet (for at presse mig selv til at komme i gang) sammen med nogle kollegaer, rimelig skræmmende, da jeg ikke har dyrket motion i "100" år (og der blandt disse kollegaer, er folk der løber marathon m.m) har sagt jeg satser på 500 m ( løbet er 5 km).......

Nogle der har gode råd til hvordan man får ens stofskifte i gang igen ???
Har en kollega der nævnte at peberfrugt skulle få forbrændingen i gang, men er ved at blive meget træt af peberfrugt.......

søndag den 28. marts 2010

Nu skal jeg snart ud og samle mos.....

Ja og hvad skal jeg så lige med en masse mos?????????
Hvert år til påske laver jeg denne mos stol, ja det er vel nærmest blevet en tradition!
( Dette billede er fra Påske 2009)
Får desværre ikke hvid mos i år (plejer at få noget hvidt  mos fra Sverige, men de har ikke været afsted i år)
Men skal nok lægge billeder ud når 2010 modellen er lavet!

Blogtræf den 29 Maj

Så er der mulighed for at møde nogle skønne bloggere læs mere her hos Bente Håber vi ses!

lørdag den 27. marts 2010

En dejlig lørdag!

Ungerne har været til gymnastikopvisning i dag og var begge to rigtig gode, så husbonden og jeg var begge meget stolte!
Malou har gået på et  far/mor/barn hold og det var gemalen der deltog på gulvet med Malou i dag.

Alle på holdet har lavet t-shirts - navn på ryggen og forfra er der håndaftryk!
Husbond og jeg syntes godt nok at vores to-årige pige ser meget stor ud!

Noah har gået på "puslingerne" og har været super god i dag, han har det godt igen, men var meget træt efter opvisningen i dag.
Husbonden og jeg havde talt frem og tilbage om han skulle have lov til at deltage i dag (har lige været syg) men blev enige om at vi ville prøve. Og det gik fantastisk!

Er super stolt over begge unger!


fredag den 26. marts 2010

Skønt med skønt på!

Vil bare lige nyde disse skønne billeder med jer!
De er taget i min baghave.......
Har stadigvæk en del træthed tilbage i kroppen efter en hård uge, men vil nu bare nyde at foråret er kommet til Danmark!
God aften derude



torsdag den 25. marts 2010

Et lille smil fra morgenstunden!

Jeg vil lige dele nogle "skilte" med jer!
De hænger i den bygning, hvor mit arbejde har deres hovedkontor.......
Fik endelig taget billeder af dem - smart med kamera i telefonen!

Altså forstår jo godt meningen med at gulvet kan være glat- men lige frem " vokset " over natten.....






God dag til jer!

Noah og jeg skal hygge os herhjemme

onsdag den 24. marts 2010

ON THE ROAD AGAIN.....

Har en glad dreng der lige har fået lov til at "tømme" en legetøjs butik!
De sidste blodprøver er taget, og vi får svar ved et tiden....hvis der skulle være noget i vejen ( så krydser fingre for INGEN opkald)
Noah er på pencillin og den virker, han er feberfri, de sidste blodprøver fra i mandags så fine ud, scanningen viste heller ikke noget.
Han har en infektion et eller andet sted ....
Om den sidder i halsen, ørerne, eller andre steder er jeg egentlig ligeglad med, bare det ikke er noget alvorligt!

Er bagud med arbejdet så WORK WORK NOW

Forsat god onsdag!

tirsdag den 23. marts 2010

Så er Noahbassen og jeg hjemme på orlov fra børneafdelingen

Så er vi hjemme igen!
 Skal på hospitalet i morgen til endnu en omgang blodprøver - Har den sejeste søn!
Noah ville nu gerne hjem, hvilket jeg sagtens kan forstå, og nu er han kommet på pencillin.
Han han en infektion et eller andet sted, men vi ved ikke lige hvor....endnu.

Men det er åbenbart meget almindeligt at børn der lige har haft skoldkopper, er mere modtagelige for andre sygdomme og virusser ( nu har vi altså også lige haft ROSKILDE SYGE, så nu må det da stoppe) Heldigvis virker Noah mere sig selv i dag, og feber har heldigvis lagt sig her i skrivende stund, startede også på pencillin i går aftes, så det virker nok allerede.

Tak for jeres søde hilsner!
Det varmede!

Heidi

søndag den 21. marts 2010

Stakkels Noah

Æv Æv her i eftermiddags steg Noahs feber igen, så den kom op på 41..... vi kom endelig igennem køen til lægevagten, tog ca 20 minutter, blev "Smidt af køen", da vi var nr 2. Og da vi endelig kom "igennem" fik vi beskeden
" I må jo nok hellere komme med ham ......."
Niels tog afsted, og har lige ringet igen, nu vil de beholde Noah natten over på børneafdelingen......
 De  har taget en masse blodprøver og røgten billed, men har ikke fundet ud af noget!
Kan dog se han har en infektion i kroppen, men ved ikke hvor den kommer fra...
Hvor kan man bare føle sig hjælpeløs....Jeg er hjemme med den lille...
Vil dog snart gå i seng, så jeg kan afløse Niels i morgen tidlig....

lørdag den 20. marts 2010

Ændrede planer....

Vi skulle havde været på besøg hos et vennepar i dag....Men Noah fik i nat høj feber, han har i løbet af den sidste uge været snottet, og sagt han havde ondt i halsen. Min mand har også beklaget sig over en irriteret hals...Så afsted til lægevagten- mand og begge unger, som havde fået en trible tid.
Alle tre har halsbetændelse-virus, arrgghh.

Her i skrivende stund ligger lillemanden på sofaen med 39,8 i feber, med en klud på panden.
I morgen fylder oldemor ( gemalens farmor) 90 år!
Ved ikke om det ender med gemalen selv tager afsted til fødselsdag, eller om vi får en "sitter" til Noah i morgen....

Jeg har forresten købt min gave ( den jeg skrev jeg ville købe, fordi jeg er IKKE-ryger)
blev da nødt til at købe 3 stk  Spinning Jewelry -mindre kunne da ikke gøre det......
( der er rabat på 300 kr når man køber 3 ringe)


Svært at se dem, så låner lige disse billeder here goes:


Fine ikke?

Og det gode er .......de går ikke op i røg!

fredag den 19. marts 2010

En mærkelig dag..........

Tja er lidt tom inden i...
Har lige fået at vide at en af mine kolleger har fået kræft (igen).
Hun havde brystkræft for nogle år siden, blev rask og nu er det så galt igen...denne gang i maven, og hvor slemt det er får hun først at vide om en uge.

Kørte forbi hende på vej hjem fra arbejde med en flot buket blomster ( fra os kolleger)
Dejligt at gi hende et kram og sige " det er sgu noget lort" og jeg er her, hvis jeg kan bruges til noget!
Mærkeligt fordi jeg kender hende ikke så godt endnu ( har jo fået nyt job) men jeg holder allerede meget af denne fantastiske kvinde og vi svinger rigtigt godt sammen......!

Håber håber på det bedste!

Tror jeg vil gå ud og råbe  RØV

torsdag den 18. marts 2010

HVOR HELDIG KAN MAN VÆRE?

Se hvad posten kom med.......en GAVE til mig fra MUSELBERG og det sødeste kort!

Tusind tusind tak Julie!

Er da fuldstændig vilde med de svampe, og så i min absolute favorit farve!


Og jeg har ikke en gang vundet noget!



Julie vandt mit maleri i min give away, og er heldigvis  blevet rigtig glad for det!

 Jeg skal da prøve at lave et par svampe selv, Julie har været så sød at vedlægge skabeloner til svampene, så det skal da prøves ......

IGEN TUSIND TAK!

mandag den 15. marts 2010

Endelig den 15 marts...............

PYHA den sidste måned har været hård...
Endelig kom den store deadline, for alle skoleelever i Danmark,  og nu skulle alle mine niende klasser være tilmeldt deres "drømme" uddannelse.
Det har været en stresset, hård tid (ved godt jeg kun har været vejleder i 7 mdr.) men at jeg skulle opleve at få stress havde jeg ikke regnet med!
Nu satser jeg på at få en nat, hvor jeg ikke vågner præcis kl 02 eller 04 og ligger og spekulere på om Frederik nu blev tilmeldt til PRU eller om det var bedre med BFT og om Sofies studieretning er rigtig på STX.........osv.
Selvfølgelig har det så heller ikke været nemt, fordi mine 8 klasser, samtidig skulle på Intro kurser ....

En sød og dejlig kollega ringede i fredags og sagde " Heidi- du skal ringe til din mand og bede ham om at købe en rigtig god flaske vin med hjem, og sige han skal forkæle dig...for du har lige løbet et marathon" faktisk meget godt beskrevet!

Jeg føler mig enormt træt, brugt .....
Dog også en smule stolt, jeg har IKKE RØGET selvom jeg har været presset, og drømt om cigaretter....på onsdag har jeg været røgfri i 2 mdr ( ja det lyder ikke som noget videre for en ikke-ryger)
men jeg har besluttet at belønne mig selv med en gave....på onsdag, og jeg ved lige hvad det skal være.....jeg viser det på onsdag

søndag den 14. marts 2010

Orden på bladene.....

Ikke de vilde udskejelser, men fik da lige lavet lidt kreativt lørdag aften.......

Havde to stk bogholdere i træ, kedeligt .....


Så de blev malet grønne - har jo et eller andet med farven grøn


Så blev der klippet en masse firkløvere.....og endnu flere, en god måde at bruge tapet rester, gavepair m.m.




Blev faktisk bidt af at klippe firkløvere......
så har nu en del..............
Så de første to som skriver en lille kommentar, kan faktisk få 10 stk. firkløvere hver i det røde papir!
God søndag!

lørdag den 13. marts 2010

Dejlig morgen

Glade unger, Dejlig husbond, solen skinner det bliver en god dag......

Mads og Monopolet i radioen, Kaffe, en dejlig skål græsk yougurt, med blåbær, jordbær og musli

Skal på posthuset med 3 pakker der skal sendes til Tapdrup- Fredericia- Langå håber modtagerne bliver glade!

God weekend til jer derude i Blogland

Ps. er stadig i chok over Anna røg ud af  X-faktor........lor.. program hmmm

torsdag den 11. marts 2010

Arbejde, arbejde.....

Puha glæder mig til weekenden, glæder mig til den 15 marts.... glæder mig til noget af arbejds presset forsvinder......Glæder mig til foråret!

Glæder mig over disse skønne blomster
som står i mit vindue.

Glæder mig til sneen forsvinder, og jeg skal lufte disse...

plejer aldrig at købe noget "RØDT" men trængte vist til noget  med farve..................

Så faldt jeg over .......

to søde ugler som nu bor i ungernes sofa!


lørdag den 6. marts 2010

And the winner.......

Så blev det endelig tid til at afsløre vinderne af min give away!

Vinderen af maleriet med de grønne frøer blev MUSELBERG
Vinderen af den lille vest blev  SØHESTEN
vinderen af de fine postkort blev METTE B

Håber I bliver glade for gevinsten, og sender jeres adr. til mig på heidigreen@sol.dk

Tusind tak til alle jer der legede med....
undskyld den lidt kedelige og farveløse afslørings måde, men det er hvad "energien" var til i dag

Tilbage igen...

Hold op de sidste uger har været hårde...
Jobmæssigt og her hjemme. Noah fik skoldkopper, var dog super sej, hvilket betød at jeg var hjemme i en uge (skolernes vinterferie), Noah var hjemme i ca ti dage, og var lykkelig over at komme tilbage til børnehaven (og Clara). Han var så i børnehaven i 1 hel dag, dagen efter ringede børnehave og spurgte om jeg kunne komme og hente ham. da han klagede over mavepine. Var der på en halv time. Fik hentet en bleg Noah, som kastede op i hele bilen (4 gange og til UG). Jeg er ikke så god til bræk, men måtte være sej. Fik ungen i brusebad, og ud og hive alt af Autostol, Og så ud med stolen og af med betræk, vaske stolen, bilen ren med Rondalon, sæbe osv. en rigtig klam fornøjelse....derefter fik jeg heldigvis fat i svigermor, som kom og passede Noah, så jeg kunne hente Malou i "Bræko ´bilen" andre har en batmobil....jeg har en...... Det var en ulækker "fornøjelse" og stakkel dreng.... De havde så haft maveonde og "Roskildesyge" i børnehaven

Som I ved smitter Roskilde syge med det samme.......så det har hele familien været igennem.... Niels blev hjemme et par dage med ungerne. Og så kom Malou`s skoldkopper ( og der er mange....) men hun er sej som Noah, og har været sit glade selv. Min mor har passet Malou (man-ons) og svigermor (tors-fredag) det har været super dejligt for jobmæssigt, er det jo min travleste tid på året.

Jeg er i gang med at tilmelde alle mine 9.klasses elever til en videregående uddannelse, samtidig har jeg en masse 8 klasser der skal på Introkurser.....
Så der er meget at se til. 
Det har fungeret rigtig godt på 3 ud af 4 skoler.
 Men  på 4 skole går det ikke super godt. Der er kommet ny ledelse og de har vist lige "glemt" deres rolle om hvad skolens opgaver og ansvar er. Det er selvfølgelig den største af min skoler, 3 spors skole, og der har været en del mudderkast (det er nok vejlederens ansvar).
Simple ting som :elevernes Uni-log IN der ikke virker, karakter der ikke er blevet overført, elevers personlige oplysninger der mangler osv.

Så jeg har  (er) været stresset (ikke et ord , jeg kan li at bruge) men når man for udslæt i hele ansigtet, vågner om natten, ligger og spekulerer om man nu har husket....står op klokken 4-5 og arbejder, glemmer at spise, og har ingen appetit ( tager dog stadig på, pga rygestop??? gir ingen mening)

Det korte og lange er at min læge har sagt jeg skal passe på.....

Desuden skal jeg dog lige rose min kollegaer, der bakker mig op 100%  og siger at jeg har gjort præcis, det jeg skulle..og mere til.

Skal dog så lige huske at skrive... at det program hvor alle elever bliver tilmeldt, hele tiden går ned...der sker underlige ting.......som virkelig er frustrende.
Håber virkelig at næste uge bliver god, for de sidste to uger har dog været dårlige.......og så er der jo lige en deadline 15 marts!!!!!!

MAN SKAL OGSÅ HUSKE DET GODE!!!!!

Tusind tak til jer der har skrevet en sød hilsen til mig her! DET VARMER !

Jeg har vundet en rigtig fin præmie hos " EN FUGL I HÅNDEN"
Tusind tak Helle !




                       Så fin så pakken ud! Men en rigtig fin tapet fugl.



Rigtig fine stoffer! Og der var også en fint stykke tapet, som senere vil vises her :)


Nu vil jeg bruge formiddagen på mine to skønne unger, min dejlige husbond- som dog stadig ligger og sover.....slipper nok ikke for de huslige pligter....men vil nyde at solen skinner, ikke tænke arbejde i dag.
I eftermiddag skal jeg have styr på alle lodderne i min give away!
Trækker en vinder i aften kl 20.00!
God lørdag derude!

mandag den 1. marts 2010

Trækker en vinder på Lørdag!

Så er der kommet 50 læsere.....hurra!

Jeg trækker først en vinder på lørdag---har en masse undskyldninger sorry!
I skrivende stund har barn nr to (finken) fået skoldkopper, i sidste uge var hele familie  igennem en omgang "Roskilde syge"!
Noah er dog rask nu ...ingen skoldkopper (tja 3 små sår på ryggen er der stadig) ingen "roskilde syge.
Så jeg håber at når vi når til lørdag vil 1 stk. datter have det bedre( = nattesøvn til forældre)
Håber det er ok!

Ægte Retro

Ægte Retro
Min datter i min gamle kjole fra 1974